Lav et arrangement
Palmestranden lægger op til sjov og ballade, badeliv og feststemning. Derfor er Palmestranden et oplagt sted til et arrangement.
Mindre og private arrangementer
Du har altid mulighed for at bruge stranden til private fester og sammenkomster; polterabends, familiefester osv., men I skal dog tage hensyn til de andre strandgæster.
Du kan ikke leje eller reservere stranden til private arrangementer.
Sørg for at rydde op efter festen, så stranden står ren og klar til de næste gæster.
Større arrangementer
Større arrangementer som koncerter, turneringer, fester med offentlig adgang og lignende skal du søge tilladelse til hos kommunen og hos politiet.





